Historien
Højtbeliggende på en bakke for enden af Vejle Ådals idylliske natur toner en (forhenværende) majestætisk ejendom sig frem. Den historiske ejendom ligger i Randbøldal (mellem Billund & Vejle) og går i folkemunde gået under navnet ”Det Hvide Palæ”.
”Dalekilde” (som vi som nuværende ejere har navndøbt ”Det Hvide Palæ”) er opført i 1839 i forbindelse med Randbøldal papir- og senere klædefabrik. Palæet er tegnet af en af danmarkshistoriens mest væsentligste arkitekter Christian Frederik Hansen, der ud over kongelig hofbygmester er mest kendt for bygningsværker såsom Vor Frue Kirke i København, det nu nedbrændte Christiansborg, hvor slotskirken er bevaret, samt Domhuset, der i dag huser Københavns Byret.
Palæet og nedenfor liggende fabriksgrund udgør Randbøldals hjerte og var indtil 1970ernes byens absolutte midtpunkt. Randbøldals kulturhistoriske arv som fabrikslandsby indskriver sig i dels i Danmarkshistorien & dels via Gerhard Hansen de Lichtenberg i Vejle og omegns grundsten som værende den første by udenfor København der anvendte vandkraft til produktion.
De historiske afsnit er udformet i samarbejde med restaureringsarkitekt Anne Monrad Nielsen i forbindelse med hendes afgangsspeciale i 2018.
.
Dalekildes historiske udvikling
Da Gerhard Hansen de Lichtenberg i 1732 etablerer Engelsholm Papirfabrik i bunden af Vejle Ådal, lægger han i virkeligheden de første byggesten til det, som vi i dag kender som Randbøldal.
Det udslagsgivne for byens placering er Vejle Å’s dramatiske forløb, der gennem Randbøldal har et fald på 6 meter. Derfor var det oplagt at anvende vandkraften, som drivkraft for en nyanlagt papirfabrik.
Fabrikkens udvikling fra papirfabrik til senere klædefabrik betød arbejdspladser. Derfor anlægger fabrikken omkring 1846 de første boliger til sine medarbejdere op ad Rodalvej og den nordlige del af Randbøldal etableres som arbejderkvarter.
Midt imellem nord og syd ligger stadig spor fra fabrikken samt den gamle direktørbolig, Dalekilde. Da fabrikken stort set er jævnet med jorden, på nær enkelte mindre bygninger, står palæet med sin pragt på bakkens top, som byens største vartegn. Man fornemmer straks, at noget større har været på spil, når man ser palæet trone frem i det smukke landskab.
Randbøldals historie som fabrikslandsby i 150+ år har haft afgørende betydning for byen, dets borgere og identitet indtil 1970erne, hvor fabrikken lukkes og efterfølgende nedrives. I dag står kun fragmenter af Dalekilde tilbage, men er ikke uden interesse af lokalsamfundet, der i høj grad ønsker, at Dalekilde – Det Hvide Palæ en dag igen skal se en ny storhedstid.
Bygningsmæssige værdier
Bygningskultur - miljømæssig værdi
Dalekildes helt unikke placering, monumentale fremtræden og bygningernes stærke identitet i Randbøldal, hvor palæet på sin bakketop har delt byen – godt som skidt, har stor miljømæssig- & bygningskulturarvmæssig betydning.
Den fysiske adskillelse med palæet og Vejleå har haft betydning for byen helt op til hvor bedsteforældres generation. Palæet (rigdommen/herskabet) overfor fabriksgrunden, det tidligere arbejderkvarter. Lokale fortæller i dag om barndomsminder, hvor man ikke ”legede” eller socialiserede på tværs af byen. ”De var for fine til at lege med os” – en retorik der har eksisteret helt indtil fornyelig. I dag er byen samlet og derfor vil en renovering af Dalekilde være en understøttelse af den rejse at byen har været/er på. En rejse, hvor der i dag i høj grad er fokus på fællesskabet og hinandens velbefindende på tværs.
Den miljømæssige værdi understøttes af bl.a. palæets social historiske lag. Palæet rummer nemlig et skjult socialt hierarki. Hierakiet anses som et potentielt redskab, der kan være formgivende i forhold til nye tiltag i bygningen:
- SAL: 1.salen er forbeholdt direktøren, som umiddelbart aldrig har boet i huset permanent. De fineste stuer findes i den sydlige ende af denne etage. Dette afspejles i stuk, dobbeltdøre og en pilasterindfattet rundbue. 1.salen har husets største rumhøjde
- STUEPLAN: Stueplanen er opdelt i 2 enheder, som beboes af funktionærer tilknyttet fabrikken. Hver familie har tilknyttet egne tjenestefolk. Den sydlige lejlighed er den fineste, da lysforholdene er klart at foretrække i denne ende, samt at der er udgang til haven
- KÆLDER: Tjenestefolk og karle holder til i kælderen. Her findes mindre værelser, 2 køkkener og en madelevator i den sydlige ende af bygningen
Husets social historiske lag kan med fordel anvendes i husets indretning og anvendelse. I forbindelse med forskellige arkitektforslag kan der fremvises eksempler herpå.
Bygningskultur – arkitektonisk værdi
Der er en stor relevans i at fremhæve Dalekildes kulturhistoriske arv. Dalekilde ”er opført i klassicistisk stil i grundmur og teglsten. Den blev bygget på det sted, hvor den første avlsgård havde ligget, men som en Fønix der rejste sig ud af asken, blev den nye luksuriøse bygning et ikon på tidens fremgang, tegnet af en af tidens bedste arkitekter.” Således beskriver Randbøldal Museets Dalekildes opstandelse.
Arkitekten bag Dalekilde var Christian Frederik Hansen, der ud over kongelig hofbygmester og frimurer, var professor og direktør for Kunstakademiet.
C.F. Hansen regnes som en af de væsentligste arkitekter i Danmarkshistorien. Af hans mest kendte bygningsværker er Vor frue Kirke i København, det nu nedbrændte Christiansborg, hvor slotskirken er bevaret, samt Domhuset, der i dag huser Københavns Byret.
Vigtige arkitektoniske værdier:
- Den ydre nyklassicistiske bygningsarkitektur og bygningens tidstypiske indretning
- Horisontale gesimser
- Midtrisalit med tempelinspireret trekantsfronton
- Den logiske, tidstypiske planløsning
I en renovering af palæet, vil en aktiv stillingtagen og understøttelse af den tidstypiske klassicistiske arkitektur være at foretrække. Brug af restaureringsarkitekt ville bl.a. understøtte dette ønske.
Bygningskultur – Kulturhistorisk værdi
Den kulturhistoriske værdi knytter sig dels udvendigt, til den to etager høje, tidstypiske bygning med høj kælder, det næsten ubrudte helvalmede tag med de to høje skorstenspiber.
Dels ved de indre historiske elementer i bygningen:
- Trappe fra 1.sal til loft med drejede balustre
- Dobbelt fløjdør på 1.sal i forbindelse med trappe
- Eksisterende, oprindelige vinduer på 1.sal
- Diamantudskårne kvadre på tvær- og lodpost samt
- paskvilgreb i støbejern.
- Dobbeltdøre med tilhørende gerigter på 1.sal
Ligesom ved den arkitektoniske værdi vil en aktiv stillingtagen og understøttelse af den tidstypiske klassicistiske arkitektur være at foretrække. Bl.a. har arkitekt Anne Mette Monrad i sit speciale foreslået og tegnet en tidstypisk trappe der genetablerer stueetagen med 1. sat, samt sat fokus på renovering af eksisterende trappe. Endvidere er modeller af stuk og paneler blevet udformet til grundlag for en potentiel restaurering. Brug af restaureringsarkitekt ville bl.a. understøtte dette ønske.
Fremtidens Dalekilde
Poul Heinrich Julius Walther der lod Dalekilde opføre havde høje ambitioner for Randbøldal og sin fabrik. Den majestætiske ejendom var et tydeligt tegn herpå, men også en udtryk for den forskel der herskede i den lille fabriks by. Fra palæet kunne direktøren skue ud over sin produktionshøjborg og indbyggerne i Randbøldal – og vidner derved på godt og ondt om forskellene imellem høj og lav i industrialiseringens tid.
Ambitioner, visioner og drømme for fremtidens Dalekilde er igen store. Men denne gang med udgangspunkt i værdier om samskabelse af et sted der forener og danner rammerne for nye tiltag, fællesskab og minder.
Dalekildes historiske rammer skal renoveres med fortiden som katalysator dvs. med respekt for bygningen og sin tid, men bringes ind i nutid der bringer nyt lys og åbner op for en ny ”storhedstid”.
Hverdagsfortællinger Dalekilde Museum
Drømmene: Vi har store drømme om at lave et lille museum med hverdagsfortællinger om det levede liv i gennem århundrede her i Randbøldal & Randbøl.
Særligt fortællinger, billeder & ting der vidner om livet her på Dalekilde, Randbøldal & Randbøl har stor interesse.
Originaler har interesse, men også kopirer fra eks. din families fotoalbum har interesse. Så sig endelig til.