Mødestedet Randbøldal  

Dalekilde Naturlegeplads

Nok er Randbøldal en lille by, men vor lille by imellem bakker emmer af en by med hjerteblod og fællesskab.

Dalekilde og Borgerforeningen ønsker at bidrage til, at Randbøldal er en landsby i udvikling, med rum for fællesskab & udeoplevelser på tværs af generationer.

“Mødestedet Randbøldal – Dalekilde Naturlegeplads” er lokalt samlingspunkt hvor fællesskabet, fysisk aktivitet, udelivet og sammenholdet i byen kan nydes. Randbøldal er en hel unik by i naturrige omgivelser og et samlingspunkt som dette, vil kun positivt understøtte borgernes fremtidige ønsker med byen.

Projektet er et samarbejde imellem os som private, Randbøldal Borgerforening, Vejle Kommune & en række fantastiske fonde & privat personer.

Projektet blev udført i sommeren 2022 og blev indviet d. 24. sept. 2022.

Mødestedet & legepladsen er offentlig tilgængelig. Husk børn skal være i følge med en voksen & hunde skal være i snor.

Vi ser frem til mange timers hyggelig samvær & leg i det fri.

Solskinshilsner 

Randbøldal Borgerforening & Ejerne af Dalekilde

Læs mere om projektet nedenfor.

Projektet er støttet af

Projektet er et samarbejde imellem os som private, Randbøldal Borgerforening, Vejle Kommune & en række fantastiske fonde & privat personer. Der skal lyde en stor tak til jer alle for den flotte opbakning.

Vi glæder os til mange skønne timer selskab & leg i det fri.

“Mødestedet i Randbøldal – Dalekilde Naturlegeplads” har modtaget støtte fra private- & offentlige fonde, lokale erhvervsdrivende & privatpersoner.

Endnu en gang tak!

 

    Sponsorer

    • Vejle Kommunes Udviklingspulje (Lokalsamfund og Nærdemokrati)
    • Friluftrådet
    • Ole Kirks Fond
    • Jelling Sparekasses Fond
    • Randbøldal Campingplads
    • Isabella Fonden
    • Senge Experten
    • Wellmore
    • Randbøldal VVS
    • Privat donationer lokale erhversdrivende & privat personer
    • Projektet har endvidere modtaget bevilling til videreudvikling & drift

     

     

      En del af byens nerve

      “Mødestedet Randbøldal – Dalekilde Naturlegeplads” vil danne ramme om aktiviteter året rundt, samt være en integreret del af byens ”nerve”. Projektet rummer plads leg og læring, fysisk udfoldelse, oplevelse og sanselighed i og med naturen, som flittigt bliver brugt.  

      Mødestedet & legepladsen har siden indvielsen i høj grad mødt opbakning og rosende ord. Siden indvielse har mange hver weekend besøgt mødestedet og legepladsen og i hverdagen har flere skoleklasser, dagpleje-, vuggestue- & børnehavebørn glædeligt besøgt legepladsen.

      Der er endvidere blevet afholdt svampetur arrangeret af Borgerforeningen og snarligt julearrangement, der ligeledes vil blive afholdt i byens nye samlingspunkt.  

      Projektet kan følges via Randbøldal Borgerforeningens Facebook side og instagram, samt via vores Instagram profil “Dalekilde – Det Hvide Palæ” & her på siden 🙂 

      #Hashtags – som du kan følge:
      #Dalekildenaturlegeplads
      #MødestedetRandbøldal
      #MoedestedetRandboeldal
      #Skønnerandbøldal
      #Randbøldal
      #Randbøldalborgerforening
      #Dalekilde
      #DetHvidePalæ

      Lej bålhytten til dit næste arrangement

      Vores bålhytte er altid åbent og alle er velkomne til at spise medbragt mad.

      Vidste du, at vi lejer bålhytten ud til private arrangementer? Kig i kalenderen og se om den er fri til dit næste arrangement.

      Vi sørger for rammerne til dit arrangement, herunder brænde til bål & bålredskaber (bålfad, optændings materiale, bålpander & snobrødspinde).  Yderligere materialer medfølger ikke.

      Priser

      Heldagsarrangement (08.00-20.00) med brænde & båludstyr: 400 kr.*

      Heldagsarrangement (08.00-20.00) uden brænde & båludstyr: 200 kr.*

      *Pengene går ubeskåret til vedligeholdelse af faciliteterne og varetages af Borgerforenings kasser.

       

      Booking af Bålhytte – sådan gør du

      1. Kig i kalenderen er datoen fri? (Tjek at ingen andre aktiviteter booket)
      2. Send mail “dalekildenaturlegeplads(a)gmail.com” med forespørgsel – først til mølle princip.
      3. Modtag foreløbig bekræftelse fra os – med informationer om betaling
      4. Efter indbetaling modtager du en bekræftelse.
      5. Læs ordensregler nedenfor inden ankomst.
      6. Forud pr mail udleveres kode til brændeskur mm.
      7. Efter endt arrangement udfyldes skadesanmeldelse hvis aktuelt. Hvis du har været uheldig så husk at melde skaden ind, så vi kan rette op herpå inden de næste gæster ankommer.
      8. Privatlivspolitik (GDPR): Dine kontaktoplysninger arkiveres op til 1 år efter end arrangement. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker dem slettet før.

      Vigtigt: Vær opmærksom på, at vi ikke har et toilet til offentlig brug. Brug toilettet ved Randbøldal Musset (200 meter væk) – dog kun åbent i weekenden.

      Ordensregler

      Reglement for Dalekilde Naturlegeplads pr. 24.09.22

      • “Mødestedet Randbøldal – Dalekilde Legeplads” er offentlig tilgængelig
      • Brugerne forpligtes til at passe på området
      • Ophold og brug af pladsen sker på eget ansvar. Tag altid en voksen med!
      • Ryd op efter dig selv og brug de opstillede affaldsbeholdere
      • Ingen brug af åben ild undtagen i de afmærkede bålsteder eller i grillen
      • Engangsgrill må udelukkende anvendes på brandfast underlag i grillområdet og skal fjernes efter brug
      • Hunde skal være i snor og der skal medbringes hundeposer. Formåletmed legepladsen er leg for store og små og ikke hundeluftning
      • Åbningstider: Af hensyn til naboerne er Legepladsen åben alle dage fra 8-20, bortset fra arrangementer med særlig tilladelse
      • Bookning af Madpakkehus til særlige arrangementer sker ved henvendelse til “dalekildenaturlegeplads(a)gmail.com” (se ovenstående ift. booking
      • Unødvendig støj frabedes ligesom musikanlæg ikke vil være tilladt, med mindre der er særlig tilladelse til arrangementet
      • Regler for grillområdet. Gå ikke fra åben ild eller gløder. Sluk altid med vand (kan hentes i åen, hvis nødvendigt). Brandslukningsudstyr kan forefindes
      • Rygning – kun ved afmærket område, hvor der er opsat et sand askebæger
      • Pladsen kontrolleres dagligt. Brugere har mulighed for at indrapportere eventuelle fejl og mangler til Dalekilde via mail dalekildenaturlegeplads(a)gmail.com
      • Vi forbeholder os retten til at afvise gæster i tilfælde af uhensigsmæssig adfærd. Hvis dette ikke respekteres vil politiet blive kontaktet i værste tilfælde – så husk; pas på hinanden & vores skønne omgivelser

      Din sikkerhed er vigtig for os

      Al ophold og brug af legepladsen er på eget ansvar. Tag altid en voksen med.

      Mødestedet Randbøldal – Dalekilde Naturlegeplads er opført af Blaabjerg Leg Aps. Uafhængig legepladsinspektør har godkendt legepladsen før indvielsen og der føres årligt professionelt tilsyn.

      Pladsen kontrolleres dagligt og vi/ejerne af Dalekilde varetager daglig vedligeholdelse herunder græsslåning.

      Har du spørgsmål, har observeret eventuelle fejl eller mangler så skriv endelig til os via mail; dalekildenaturlegeplads(a)gmail.com

      Vi glæder os til dit & din families besøg.

       

      Vi ses på Dalekilde Naturlegeplads.